Statisk redegørelse
Her er så mit blogindlæg med statisk redegørelse for Trindholmsgade.
Først vil jeg jeg vise en film, hvor jeg gennemgør det der står i indlægget her.
Derefter er kan hele blogindlægget læses.
Det er vigtig at der laves en statisk analyse, med oplysninger og principper for, hvorledes lodrette og vandrette bygningslaster føres ned gennem forskellige typer bygningskonstruktioner, indtil kræfterne forsvinder i jorden ved undersiden af fundamentet.
Dette er for at få en stabil bygning.
At en bygning er stabil, vil sige, at alle ydre påvirkninger som sne og vindlaster, egenlast og nyttelast kan føres gennem bygningens bygningsdele og kraftoverførende samlinger til fundament og bæredygtigt jord.
Ovennævnte laster og kræfter der føres ned gennem bygningen, sker via nogle funktionsmåder/funktionstyper, som:
Pladefunktion (PLF)
Skivefunktion (SKF)
Bjælkefunktion (BJF)
Søjlefunktion (SØF)
Gitterfunktion (GIF)
Rammefunktion (RAF)
Trækbåndsfunktion (TRF)
Hvis man ikke laver en statisk analyse og beregner på de forskellige laster og kræfter, kan det gå helt galt!!!
Gavl suget ud (forårsaget af vandret last - vindens påvirkning til undertryk/vindsug):
Kollaps af tag (forårsaget af lodret last - konstruktions egenlast):
Måske med "hjælp" fra snelast, trods det grønne græs☺?
Kollaps af boligblok (foråraget af vandret last - vind):
Dette her er dog en nedrivning af en ydermur og det der skete er at forarbejdet og koordineringen. De havde nemlig også hugget gulvet op på samme tid som de havde fjernet ydermuren. Derfor fik bagmuren en for stor belastning og mistede en del af sin stabilitet, under blæsten. læs mere HER
Den statiske redegørelse for mit byggeri på Trindholmsgade 2, 6000 Kolding:
Hvordan er der taget højde for de vandrette påvirkninger?
- Her er der tale om vandrette kræfter, som vindlast eller vandret masselast, som påvirker en bygning i både længde- og tværretningen.
Hvordan går lasten lodret fra tag til fundament?
- Her er der tale om lodrette laster, som snelast, nyttelast og egenvægtslaste fra konstruktionerne.
Mit byggeri er indvendigt bygget op af betonelementer i hhv. bagmure, indervægge og dæk.
Derfor fungere det som pladefunktion (PLF) og skivefunktion (SKF). Men også søjlefunktion (SØF) fra de laster der kommer oppe fra og ned til fundamenetet.
I ydrevæggene er der også placeret HEB søjler pr. ca. 8 meter (tommelfingerregel fra Gert), disse vil i forhold til den vandrette kraft (vinden) her også fungere som en bjælkefunktion (BJF) og for den lodrette kraft (egenlasten) fungere som søjlefuktion (SØF).
Generelt fungere den lodrette last via. bjælkefuktion (BJF) og søjlefunktion (SØF)
Både ydrevæggene og indervæggene er bestemt til at være hhv. bærende og stabilisrende.
I stueetagen, vil der i café området bliver sat en del synlige søjler til at hjælpe med at bære den ovenliggende dæk/etager.
Jeg har farvelagt bygningen med de funktioner jeg mener der kommer i brug ved de laster der påvirker facaderne, gavlene og de ydre konstruktioner.
Vandret last på facader (vind):
Vind på facade bliver ført til gavle, stabiliserende skillevægge samt tung etageadskillelse (SKF)
Vandret last på gavle (vind):
Vind på gavle bliver ført til facader, bærende vægge samt etageadskillelse (SKF)
Lodret last fra tag til fundament (snelast/egenlast):
Den lodrette last fra taget bliver ført ud i (sedum og tagpap) tagbrædder (PLF) og derefter ned i spær og HEB bjælker (BJF), samt alle bagmure i facaderne/rem på bagmur (PLF).
Lasten går videre ned gennem vægge (SØF)
Last fra gavle, facader samt indervægge bliver ført til dæk (PLF).
Sådan går det på samme måde ned gennem alle etager og til sidst bliver lasten ført gennem terrændæk til bæredygtigt jord (PLF) og gennem fundament til bæredygtigt jord (SØF).
Bærende/stabiliserende vægge:
I forbindelse med Statik Teori, fik vi hver en funktion at skrive/fremlægge om.
Jeg fik Bjælkefunktion (BJF)
Derfor vil jeg også lige vise mit arbejde herom 👌
Først vil jeg jeg vise en film, hvor jeg gennemgør det der står i indlægget her.
Derefter er kan hele blogindlægget læses.
Det er vigtig at der laves en statisk analyse, med oplysninger og principper for, hvorledes lodrette og vandrette bygningslaster føres ned gennem forskellige typer bygningskonstruktioner, indtil kræfterne forsvinder i jorden ved undersiden af fundamentet.
Dette er for at få en stabil bygning.
At en bygning er stabil, vil sige, at alle ydre påvirkninger som sne og vindlaster, egenlast og nyttelast kan føres gennem bygningens bygningsdele og kraftoverførende samlinger til fundament og bæredygtigt jord.
Ovennævnte laster og kræfter der føres ned gennem bygningen, sker via nogle funktionsmåder/funktionstyper, som:
Pladefunktion (PLF)
Skivefunktion (SKF)
Bjælkefunktion (BJF)
Søjlefunktion (SØF)
Gitterfunktion (GIF)
Rammefunktion (RAF)
Trækbåndsfunktion (TRF)
Hvis man ikke laver en statisk analyse og beregner på de forskellige laster og kræfter, kan det gå helt galt!!!
Gavl suget ud (forårsaget af vandret last - vindens påvirkning til undertryk/vindsug):
Kollaps af tag (forårsaget af lodret last - konstruktions egenlast):
Måske med "hjælp" fra snelast, trods det grønne græs☺?
Kollaps af boligblok (foråraget af vandret last - vind):
Dette her er dog en nedrivning af en ydermur og det der skete er at forarbejdet og koordineringen. De havde nemlig også hugget gulvet op på samme tid som de havde fjernet ydermuren. Derfor fik bagmuren en for stor belastning og mistede en del af sin stabilitet, under blæsten. læs mere HER
Den statiske redegørelse for mit byggeri på Trindholmsgade 2, 6000 Kolding:
Hvordan er der taget højde for de vandrette påvirkninger?
- Her er der tale om vandrette kræfter, som vindlast eller vandret masselast, som påvirker en bygning i både længde- og tværretningen.
- Her er der tale om lodrette laster, som snelast, nyttelast og egenvægtslaste fra konstruktionerne.
Mit byggeri er indvendigt bygget op af betonelementer i hhv. bagmure, indervægge og dæk.
Derfor fungere det som pladefunktion (PLF) og skivefunktion (SKF). Men også søjlefunktion (SØF) fra de laster der kommer oppe fra og ned til fundamenetet.
I ydrevæggene er der også placeret HEB søjler pr. ca. 8 meter (tommelfingerregel fra Gert), disse vil i forhold til den vandrette kraft (vinden) her også fungere som en bjælkefunktion (BJF) og for den lodrette kraft (egenlasten) fungere som søjlefuktion (SØF).
Generelt fungere den lodrette last via. bjælkefuktion (BJF) og søjlefunktion (SØF)
Både ydrevæggene og indervæggene er bestemt til at være hhv. bærende og stabilisrende.
I stueetagen, vil der i café området bliver sat en del synlige søjler til at hjælpe med at bære den ovenliggende dæk/etager.
Jeg har farvelagt bygningen med de funktioner jeg mener der kommer i brug ved de laster der påvirker facaderne, gavlene og de ydre konstruktioner.
Vandret last på facader (vind):
Vandret last på gavle (vind):
Lodret last fra tag til fundament (snelast/egenlast):
Lasten går videre ned gennem vægge (SØF)
Last fra gavle, facader samt indervægge bliver ført til dæk (PLF).
Sådan går det på samme måde ned gennem alle etager og til sidst bliver lasten ført gennem terrændæk til bæredygtigt jord (PLF) og gennem fundament til bæredygtigt jord (SØF).
Bærende/stabiliserende vægge:
I forbindelse med Statik Teori, fik vi hver en funktion at skrive/fremlægge om.
Jeg fik Bjælkefunktion (BJF)
Derfor vil jeg også lige vise mit arbejde herom 👌
Kommentarer
Send en kommentar