Selvvalgt emne - Genbrugsmursten

Indledning

Følgende tekst vil omhandle genbrugsmursten. Jeg tager udgangspunkt i min problemformulering og de problemstillinger, som jeg har valgt at beskæftige mig med. Jeg vil forsøge at ramme en rød tråd gennem arbejdet med mit selvvalgte emne, i form af bæredygtighed og det æstetiske ved at bygge med genbrugsmursten.

Jeg har fundet et firma der hedder Gamle Mursten A/S. De har specialiseret sig i at rense mursten, så de igen kan bruges. Jeg vil i mit selvvalgte emne tage udgangspunkt i dette firma.

http://gamlemursten.dk

http://gamlemursten.dk/media/1462/dk_2011_brochure.pdf

Slutteligt vil jeg konkludere på opgaven, men henblik på de problemstillinger jeg har stillet.

Her under ses en videopræsentation af et PowerPoint oplæg, der gennemgår de ting jeg har undersøgt igennem arbejdet med mit selvvalgte emne.

                                               

Leveringen

Hvem leverer genbrugsmursten? Det gør Gamle Mursten A/S. De er en cleantech-virksomhed, der fjerner affald fra naturen.

Cleantech er i sin reneste form en sammenskrivning af de engelske ord clean og technology. På dansk kan man kalde det grøn teknologi eller måske miljøteknologi. Man kan bl.a. definere cleantech som produkter eller teknologier, der enten er med til at øge miljøbeskyttelsen eller er med til at reducere forbruget af ressourcer, som råstoffer og energi. Cleantech indeholder en lang række teknologier inden for f.eks. bæredygtig energi, genbrug/upcycling, grøn kemi, byggematerialer mm.

Gamle Mursten A/S ligger i Svendborg – de har også en afdeling i Hedehusene. De har som de eneste løst udfordringen med rensning af gamle mursten på forsvarligvis. Gamle Mursten A/S kan levere genbrugsmursten i stor skala til både større og mindre byggeprojekter, og der er stor efterspørgsel på de gamle mursten i nyt byggeri.

Gamle Mursten A/S leverer:

MASKINRENSEDE HÅNDSORTEREDE MURSTEN til byggeri, hvor et rustikt udtryk ønskes.

HÅNDRENSEDE MURSTEN til renovering af eksisterende byggeri.

GULVSTEN til både indendørs gulvbelægning og som udendørs belægningssten til eksempelvis drivhuse.

GAMLE MURSTEN SKÅRET SOM SKALLER på 25 mm.

NATURLIG HYDRAULISK KALKMØRTEL Der anbefales kalkprodukter, fordi det forlænger murstenens livscyklus. Kalkprodukter medvirker til et sundt indeklima og er uden tilsætningsstoffer.

De kan også levere formsten, halve sten og overliggere.

Murstene sælges primært gennem professionelle trælaster, men man kan også godt købe murstene gennem Gamle Mursten A/S.

Hvis man skal bygge til og gerne vil ramme samme sten som på den eksisterende del af sin bygning, kan man sende et billede af de eksisterende mursten og angive murstensmål, så kan de vurdere om de har nogle matchende sten på lager. Der kan igen både leveres hele og halve sten, hvis det eksisterende eksempelvis er bygget i krydsforbandt.

Der kan leveres alt fra tre mursten til renoveringen af et eksisterende hus, til flere hundrede tusind til nybyggeri.

Murstenene stables på tårne af 80 sten, der efterfølgende pakkes på murpaller a 320 stk. Leveringen aftales individuelt i forhold til de specifikke krav som byggeriet kræver. Der leveres direkte med professionelle vognmænd. Murstenene skal opbevares tørt og dækkes til, indtil de skal opmures.

Processen

Murstene kommer fra ældre bygninger i Danmark der bliver brækket ned på helt traditionelt måde og derefter afleveret på Gamle Mursten A/S’s modtagerplads. Også mange af landets genbrugsstationer samarbejder med Gamle Mursten A/S. Normalt når en mursten bliver indleveret på genbrugsstationerne bliver den knust og genanvendt til anlægsarbejde ligesom beton og tegl. Nogle genbrugsstationer har opsat containere kun til mursten f.eks. hos Odense Renovation A/S. Når containeren er fyldt, bliver den kørt til fabrikken i Svendborg og når de modtager murstensaffaldet til genanvendelse, så renser de dem ved hjælp af viberation og med hænderne, i kvalitet og størrelse, uden brug af vand eller kemikalier.

Med den patenteret vibrationsteknologi kan de rense 5000-6000 mursten i timen. Murstene bliver sat på nogle spor og stables derefter af en robot.

Ofte modtages murstenbrokkerne gratis. Nedriveren sparer derved den afgift, der er forbundet med aflevering af murstensbrokker, hvor listeprisen ligger på 100-150 kr. pr. ton.

Man kan kun rense mursten fra bygninger, der er opmuret i kalkmørtel. Det er typisk bygninger, der er bygget op til år 1960. I 1960´erne begyndte man at anvende cementmørtel ved opmuring.

Ca. 65% af de rensede mursten kan genbruges direkte, de beskadigede mursten skæres til skaller i tykkelsen 25 mm fra den pæne side. Derved opnås en udnyttelsesgrad på op til 80% af det materiale der kommer ind på fabrikken til rensning. Der renses også halve sten, kaldet kopper, der ofte er anvendt i hver anden skiftegang i tidligere byggerier.

Efter rensning sorteres alle mursten manuelt efter farve, type og kvalitet. Det vil sige, at hver eneste sten vurderes.  De sorteres i en standardsortering af røde eller gule sten, men da det netop er en manuel proces, tilbyder Gamle Mursten A/S mod en merpris, at sammensætte selv mindre ordrer specifikt efter kundeønsker.

Der sorteres også i facademursten og bagmursten, de forsøger at holde murstene adskilt, når de får råvarerne ind på deres pladser. Men efter rensning sorteres de manuelt og kan så på baggrund af farve, klang, vægt og struktur vurderes til at være enten facadesten eller bagsten. Er de i tvivl sortere de altid til at være en bagsten. Bagsten sælges til opmuring indendørs, eller de skæres til murstensskaller. Rent visuelt har facadesten og bagsten ofte hver deres farve i samme bygning. I forbindelse med større nedrivninger foretages der en analyse af bygningen inden nedrivningen.

Herunder ses en video fra YouTube - Gamle Mursten (nedrivning af Nordre skole og efterfølgende proces)

Styrken

Forringes styrken i en genbrugsmursten når den renses og sorteres?

Murstene renses på forsvarlig vis og de er testet. Der er lavet test fra Teknologisk Institut bl.a. kan der på deres hjemmeside ses testrapporter af frostprøvning af gamle mursten: http://gamlemursten.dk/media/1469/teknologisk_institut_testrapport.pdf

Der ligger også en testrapport af nogle gule, blødstrøgne mursten fra en lade i Haderslev fra 1872, hvor der er testet stenens trykstyrke, holdbarhed og modstandsdygtighed over for frost: http://gamlemursten.dk/media/1466/2011_teknologisk_institut_undersogelse_af_teglsten.pdf

Ligeledes har Gamle Mursten A/S fået udarbejdet en ETA (Hvis du som producent ønsker at markedsføre dit produkt i et EU-land, kan det være en god idé at ansøge om en ETA. Den giver mulighed for at udarbejde en ydeevnedeklaration og CE-mærke dit produkt.) på deres mursten, så de kan teste og CE-mærke deres mursten ud fra EN 771-1 (Denne standard angiver karakteristika og ydeevnekrav for teglbyggesten til brug i murværkskonstruktioner (fx blankt og pudset murværk, bærende og ikke-bærende murværkskonstruktioner, inkl. indvendig beklædning og skillevægge i bygnings- og anlægsarbejder).

Jeg har fundet en rapport ’Erfaringer fra nedrivning af bygning 13 på Bispebjerg Hospital og genbrug af mursten til nybyggeri på Katrinedals Skole i Vanløse:

http://vhgb.dk/media/1280/rapport-erfaringsopsamling-genbrug-af-mursten-rapport-endeligt-udkast_me-2.pdf

Der står bl.a. at der kan være risiko for frostsprængere: Risiko for frostsprængere ved genbrugte mursten hænger sammen med, at der kan forekomme mursten som tidligere har været placeret på udsatte steder, fx tæt ved skorsten. Nogle sten kan bløde igennem ved vandskuring og sprænge i overfladen. Claus Nielsen, Gamle Mursten, oplyste at det havde været nødvendigt at udskifte 200 sten ud af 640.000 sten leveret til Havnevigen på Islands Brygge. Denne type risici skal primært undgås ved sortering hos med opfølgende kontrol og sortering ved renseanlæg.

Det må konstateres at såfaldt mursten klare diverse test, vil styrken på stenen ikke være forringet.

Hvad med mørtlen?

Der anbefales kalkmørtel til de gamle mursten af hensyn til æstetik, åndbarbar og elasticitet, men man kan også anvende andre mørtler. Anvender man kalkmørtel frem for cementmørtel, kan murstenene genbruges, når byggeriet er udtjent, da kalkmørtlen kan renses af igen.

Gamle Mursten A/S forhandler selv kalkmørtel af mærket KALK.

I 60’erne begyndte cementmørtel at erstatte kalkmørtel i nybyggeri. Det gjorde arbejdet hurtigere for murerne. Men mørtlen bevirker, at vi i dag står tilbage med mage mursten, der ikke kan genbruges. Cement er hårdere end murstenen, og det betyder at murstenene går i stykker under rensning.

U-værdien

Genbrugsmaterialer er på lige fod med andre byggematerialer omfattet af Bygningsreglementet (BR18). Det betyder, at genbrugsbyggematerialer skal opfylde de krav, der gør sig gældende i de europæiske standarder, som der henvises til i BR18. Dette gælder derved også de krav der står i BR18 i forhold til U-værdier. Kravet til U-værdi på en ydervæg er: 0,30 W/m²K

U-værdien for en bygningsdel beregnes ud fra materialets lambdaværdi (λ-værdi). Det er et tal, der udtrykker hvor godt materialet leder varmen. Der gælder her det samme som ved selve U-værdien – jo lavere λ-værdi, jo bedre isolere materialet.

Så det jeg skal finde ud af her er: forringes λ-værdien for murstenen når den genbruges?

En murstens lambdaværdi afhænger af densiteten og om det er en massiv teglsten eller en mangehuls teglsten. Jo lavere densitet murstenen har, jo lavere vil lambdaværdien være og derved vil murstenen isolere bedre. En mangehuls sten vil typisk have en mindre densitet og vil igen derfor have en lavere lambdaværdi og derved en større isoleringsevne.

Densitet betyder: Materialets rumvægt i tør tilstand kg/m³. Densiteten har stor betydning for bl.a. murstenens styrke og frostfasthed.

Der anbefaledes at mure med en kalkmørtel frem for en cementmørtel og jeg har fundet, at en cementmørtel typisk har en større densitet end en kalkmørtel og derved har kalkmørtlen altså en bedre isoleringsevne – det er i bagateller og vil ikke have en betydning på den samlede beregning af U-værdi på ydrevæggen.

Jeg kan kun finde information omkring diverse test af densiteten på de mursten der skal genbruges. Dette er i forhold til stenens styrke og frostfasthed og der findes ikke nogen svar på om selve isoleringsevnen forringes.

Altså må jeg konkludere at hvis stenes densitet stadig er den samme efter rensning og sortering, vil stenes lambdaværdi også stadig være den samme og altså vil den endelig U-værdi på bygningsdelen også stadig være den samme (som hvis der bygges med en ny mursten), alt efter hvilken slags mursten der bygges med.

Livscyklussen

Som beskrevet i et af de tidligere afsnit er det altså kun sten fra før 1960, der kan genbruges, hvorfor der med tiden vil være færre og færre bygninger tilbage, hvorfra genbrug er en mulighed.

Hos KALK forsøger man at komme problemet til livs ved at producere og sælge kalkmørtel, der er certificeret med det anerkendte cradle to cradle-certifikat, der indikerer, at virksomhedens løsninger lever op til en række miljømæssige standarder om bæredygtighed.

Hos Dansk Byggeri opfordrer man til at have fokus på genanvendelse, og lige præcis mursten er et unikt materiale i den henseende.

Så for at murstene vil kunne bruges igen og igen, er det vigtigt at den nye opmuring af de genbrugte sten opmures med kalkmørtel og IKKE cementmørtel.

Cradle to Cradle (C2C) kaldes også for Vugge til Vugge. Det betyder at et produkt, i stedet for at gå fra Vugge til Grav, når det har været brugt, bliver ”født” på ny og får en ny livscyklus.

Bæredygtigheden

Som det ser ud lige nu, er vi mennesker i fuld gang med at opbruge Jordens ressourcer. De samme ressourcer, som vi alle tager for givet til at leve behageligt og udvikle vores samfund. Vi ved at naturens ressourcer er begrænsede og derfor må vi passe på det vi har.

Danmark har underskrevet Parisaftalen. Det indebærer, at vi inden 2030 skal opnå en 40% besparelse i CO2 udledning ift. niveauet i 1990.

Derfor giver det virkelig god mening at bygge med genbrugsmursten og siden 2003 har Gamle Mursten A/S renset mursten til genbrug, fordi det er imod al sund fornuft at lade være. Hver genbrugt mursten sparer nemlig miljøet for 0,5 kg CO2. Det svarer til ca. 8 ton CO2 sparet for et Enfamilie hus. Det er også det samme som at man spare 98% energi, i forhold til når man brænder nye mursten.

I Danmark vil der kunne renses 30 mio. mursten årligt, den produktion vil kunne oprette 400 arbejdspladser og samtidigt vil det spare på energien i forhold til at brænde nye mursten, så meget at det svarer til opvarmning af 3000 huse årligt.

Hver gang man anvender 2000 gamle mursten i stedet for nye mursten, spares miljøet for 1 ton CO2. Der går 65 mursten pr. m² i løberforbandt. Så man spare altså 1 ton CO2 pr. 30 m² facade i løberforbandt, når der mures med genbrugsmursten fremfor at man traditionelt ”bare” vælger en ny produceret mursten.

Der anvendes ingen kemikalier eller vand til rensning, og dermed er der ingen udledning af farlige stoffer i produktionen.

Gamle Mursten A/S sørger hver dag for, at mursten fra nedrivninger ikke downcycles og knuses, men derimod upcycles og genbruges som et værdifuldt byggemateriale.

Porøse og udtjente tegl, kan dog stadig godt genbruges til noget fornuftigt, da det er godt til jordforbedring og kan bruges som både underlag og vejfundering. De skal dog først screenes for evt. forurenende stoffer.

Herunder ses en video fra YouTube - Gamle Murstens bud på en bedre ressourceudnyttelse

Æstetikken

De æstetiske fordele er markante når der bygges med genbrugsmursten og når en mursten upcycles og genbruges som et værdifuldt byggemateriale, bringer det både rustikt æstetik og historie til nye danske byggerier.

De gamle mursten stammer ofte fra byggerier fra 1900-1960. Murstenene er brændt i en gammeldags ringovn, hvor kul har bidraget til give leret de unikke farvekombinationer.

Udover at spare på den unødige CO2 belastning, giver det rigtigt god mening at bygge med genbrugsmursten, hvor der er et ønske om murværk med patina og sjæl.

Jeg synes at nye byggerier der er bygget med genbrugsmursten er super smukke og harmoniske og jeg synes godt, at arkitektur må være lidt opfindsomt og varieret. Det skaber liv i området. Der skal selvfølgelig også være en sammenhæng mellem bygninger i et område, men jeg synes det er vigtigt at der er noget at udforske for blikket og at alt ikke bare er ens.

Jeg synes også at valget af, at bygge med genbrugsmursten er en god kontrast til det traditionelle byggeri der tit bliver førstevalg, i en tid hvor økonomien styrer. Prisen pr. sten ligger dog på samme niveau som gennemsnitsprisen på en ny sten. Tit betales der faktisk mere pr. sten, når man bygger med nye sten, fordi man ofte gerne vil betale lidt ekstra for at få det karakteristiske rustikke udtryk og så bliver de gamle mursten pludseligt billigere end de nye.

 Konklusion

 I min problemformulering stillede jeg følgende spørgsmål:

·         Hvordan er processen for at genbruge mursten?

·         Hvordan bliver stenens livcyklus? – kan den bruges igen og igen?

·         Hvordan renses stenene?

·         Er de stadig lige holdbare/robuste og er det forsvarligt at bygge med genbrugte mursten?

·         Hvor skaffer man stenene? – Hvem levere?

·         Skal der bruges en bestemt mørtel?

·         Forbliver U-værdien den samme, som når man bygger med ny producerede sten?

Først gik jeg i gang med at undersøge om der er nogle der sælger genbrugsmursten, og dertil fandt jeg firmaet Gamle Mursten A/S, som jeg har bundet hele min opgave op på. Derfra fik jeg svaret på at man kan anskaffe sig genbrugsmursten ved dette firma og at de altså er leveringsdygtige herpå, men også at de forhandles hos nogle professionelle trælaster.

Dernæst fandt jeg en masse information, samt lidt film om hvordan processen foregår fra nedrivning til genopmuring. Under mit afsnit for processen får jeg også svaret på hvordan stenen renses.

Så fandt jeg ud af noget om styrken på genbrugsmursten og om de stadig er lige holdbare/robuste og fandt ud af at, det er fuldt forsvarligt at bygge med genbrugsmursten, da de gennemtestes og selve rensningen foregår på forsvarlig vis.

Jeg spurgte også mig selv om der skal bruges en bestemt mørtel. Dertil fandt jeg ud af, at det er smartest at mure med kalkmørtel, hvis man ønsker at kunne genbruge stenene endnu engang. Men også i forhold til æstetik, åndbarbarhed og elasticitet. Der kan vælges anden mørteltype, hvis man ønsker det.

U-værdien fandt jeg ud af ikke ændres på ydervægskonstruktionen, hvis der bygges med genbrugsmursten.

Sidst men ikke mindst fik jeg svaret på om mursten kan bruges igen og igen og derved indgå i en livscyklus – og ja det kan den, såfremt der mures med kalkmørtel.

Jeg har valgt at bruge genbrugsmursten i min hovedopgave, hvor jeg bygger et ungdomshostel og dertil ønsker jeg en rød tråd af bæredygtighed, men jeg ønsker også det lidt mere patinerede og rå udtryk. Derfor slutter jeg min selvvalgte opgave af med et afsnit om bæredygtigheden ved at bygge med genbrugsmursten, samt et afsnit om æstetikken ved brug af genbrugsmursten.

Perspektivering

Det har været det fedeste emne, og jeg er helt solgt. Jeg er vild med det udtryk og udseende gamle mursten kan skabe til en bygning, samt den historie der kan ligge i de gamle mursten. Samtidig er jeg fuldstændig forelsket i tanken om at genbruge mursten og hele det bæredygtige aspekt. Det er genialt at murstenen vil indgå i en ny livscyklus, i stedet for at skulle gå i graven. I forhold til at Danmark ønsker en grøn omstilling og nedsætning af CO2’en, er det i min verden en god ide at bygge med genbrugsmursten og jeg vil ønske at mange flere vil vælge den løsning.

Jeg fandt en institution i Odense (Børnehuset Brobække) som har valgt at bygge med genbrugsmursten fra Gamle Mursten A/S. Det er den første svanemærkede institution i Danmark. Murstenene stammer fra genbrugspladserne hos Odense Renovation A/S. På den måde har Odense Kommune sparet miljøet for 15 tons CO2 ved at benytte 30.000 af odenseanernes egne mursten til at bygge det nye svanemærkede børnehus. Det fik mig til at fundere lidt over dagligdagen på mit arbejde, hvor jeg sidder hos Kommunale Ejendomme i Vejle – kunne vi måske bygge næste institution af genbrugsmursten? Og derved spare miljøet for en masse CO2. Kunne det evt. være fra en nedrivning af en af kommunens egne ejendomme? Eller måske et samarbejde med kommunes genbrugspladser?

/Camilla